Hop til hovedindholdet

Fibromyalgi- & Smerteforeningen logo

Fibromyalgi og osteopati


Dato og tid

Mandag d. 29. april 2024 kl. 16:00 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 29. april 2024 kl. 15:30

Sted

Online webinar Online webinar

Fibromyalgi og osteopati


Hør mere om behandling af fibromyalgi med osteopati

 
Nyt webinar fra FSF: “Fibromyalgi og osteopati” 

- Mandag 29. april fra kl. 16-18 

- Med osteopat Halfdan Balslev

 
I Fibromyalgi- & Smerteforeningen har vi for nylig gennemført en undersøgelse blandt vores medlemmer om alternativ behandling og fibromyalgi.  
 
Her var der stor interesse for at høre om, hvordan osteopati kan hjælpe til at lindre fibromyalgiens smerter og opnå en bedre funktion i hverdagen. 
 
Ca. 13% af deltagerne i undersøgelsen går regelmæssigt til osteopat, og 99% af dem oplyser, at det har en positiv effekt.   
 
Derfor byder vi nu velkommen til et webinar med osteopat Halfdan Balslev, som har mange års erfaring i at arbejde med fibromyalgipatienter. 

På webinaret vil Halfdan beskrive oprindelsen af osteopati og udgangspunktet for osteopater, som er en autoriseret sundhedsprofession med en helhedsorienteret tilgang til kroppen og til behandlingen af kroniske smerter.   

Halfdan vil beskrive de problemstillinger, han oftest møder hos fibromyalgiramte, og hvordan osteopater kan hjælpe mennesker med fibromyalgi, herunder behandling af fx nervesystemet og organsystemet.  

Webinaret beskriver osteopaters fremgangsmåde som behandlere med fokus på de kortsigtede og langsigtede mål med behandlingen af fibromyalgiramte.

Ydermere kommer Halfdan ind på undersøgelser om behandlingstilgange og typer af træning, det kan give mening at benytte sig af, når man lider af fibromyalgi.

Praktisk info
Webinaret er kun for medlemmer af Fibromyalgi- & Smerteforeningen, som naturligvis deltager gratis 😉

Hvis du ikke kan finde eller huske dit medlemsnummer, kan du skrive til jens@fibromyalgi.dk.

OBS! Ved tilmelding får du tilsendt en bekræftelsesmail. Hvis du ikke har modtaget en bekræftelse på din tilmelding senest dagen efter din tilmelding, så skriv til jens@fibromyalgi.dk.

Er du ikke medlem? Se her, hvordan du bliver medlem –
www.fibromyalgi.dk/bliv-medlem

Hvis du er nyt medlem, så vil du modtage en velkomstmail med dit medlemsnummer i løbet af 1-2 dage.

Med dit medlemsnummer kan du tilmelde dig webinaret, og vi sørger altid for rigeligt med pladser, så du behøver ikke være nervøs for ikke at nå med!

Vi bruger programmet Zoom til webinaret, og når du har tilmeldt dig, modtager du en videoguide til brugen af Zoom. 

Kontaktinformation til arrangør

Fibromyalgi- & Smerteforeningen
Tlf: +45 3323 5560
jens@fibromyalgi.dk

Kontaktinformation til arrangør

Fibromyalgi- & Smerteforeningen
Tlf: +45 3323 5560
jens@fibromyalgi.dk