Hop til hovedindholdet

Fibromyalgi- & Smerteforeningen logo

Webinar: "Yoga til dig med fibromyalgi"


Dato og tid

Torsdag d. 13. april 2023 kl. 16:00 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 13. april 2023 kl. 15:30

Sted

Online webinar Online webinar

Webinar: "Yoga til dig med fibromyalgi"


Webinaret er tilrettelagt særligt til dig med fibromyalgi


Webinar: "Yoga til dig med fibromyalgi"
- Torsdag den 13. april fra kl. 16-18
- Med yogalærer Line Nordentoft

Yoga og blid bevægelse kan have mange fordele for mennesker med fibromyalgi.

På webinaret dykker vi ned i blid yoga på stol og gulv samt afspænding af kroppen. Webinaret omhandler to stilarter: 
- Chair yoga
- Yin yoga

Webinaret giver en kort introduktion til forskning og teori om yoga og smerter samt tips & tricks.

Webinaret indledes også med forskellige løsninger og justeringer til yoga-øvelser, når man har fibromyalgi.

Herefter følger en yogasekvens på stol efterfulgt af yoga på gulv, og efter en pause laver vi en guidet afspænding af hele kroppen og slutter af med opsamling og spørgsmål. 

Vores underviser er Line Nordentoft, der er sygeplejerske og yogalærer – hun har selv fibromyalgi og er vant til at undervise andre med fibromyalgi.

Alt, du skal bruge, er en stol, en (yoga)måtte, nogle tæpper og en fast pude.

Webinaret henvender sig til alle aldersgrupper og kræver ikke forudgående kendskab til yoga.

Alle kan være med efter deres fysiske formåen. 

Du behøver ikke deltage i alle øvelserne på dagen for webinaret, hvis du ikke kan overskue det. 

Du er meget velkommen til også at være med på webinaret og udføre nogle af øvelserne eller bruge webinaret til inspiration og arbejde med øvelserne senere, når webinaret kommer i Videogalleriet.

Praktisk info
Webinaret er kun for medlemmer af Fibromyalgi- & Smerteforeningen, som naturligvis deltager gratis.

Hvis du ikke kan finde eller huske dit medlemsnummer, kan du skrive en mail til jens@fibromyalgi.dk.

OBS! Ved tilmelding får du tilsendt en bekræftelsesmail. Hvis du ikke har modtaget en bekræftelse på din tilmelding senest dagen efter din tilmelding, så skriv venligst til jens@fibromyalgi.dk

Er du ikke medlem? Se her, hvordan du bliver medlem –
www.fibromyalgi.dk/bliv-medlem 

Hvis du er nyt medlem, så vil du modtage en velkomstmail med dit medlemsnummer i løbet af 1-2 dage.

Med dit medlemsnummer kan du tilmelde dig webinaret, og vi sørger altid for rigeligt med pladser, så du behøver ikke være nervøs for ikke at nå med!

Vi bruger programmet Zoom til webinaret, og når du har tilmeldt dig, modtager du en videoguide til brugen af Zoom.  

Kontaktinformation til arrangør

Fibromyalgi- & Smerteforeningen
Tlf: +45 3323 5560
jens@fibromyalgi.dk

Kontaktinformation til arrangør

Fibromyalgi- & Smerteforeningen
Tlf: +45 3323 5560
jens@fibromyalgi.dk